mandag den 28. februar 2011

Weekenden og nogle tanker.

Det er dejligt at være i stand til at dele min oplevelse med alle de dejlige mennesker jeg må undvære i Danmark.. og Moaar! Men så længe nettet vil samarbejde nogenlunde, er der jo mulighed for at kommunikere gennem skype, chat og mail uden problemer. Jeg har det stadig rigtig godt herude på landet, selvom hverdagen selvfølgelig er faldet tungt over eventyret. Jeg er meget taknemmelig for at have fået mere end jeg turde håbe på med denne oplevelse. Jeg er meget glad for familien, og især Bethan er jeg blevet gode venner med. Min største frygt har dog været hvorvidt det ville være muligt at etablere et socialt liv, og det kommer der lidt om i denne blog ..

Lørdag tog jeg til Gloucester som er den anden store by "i nærheden". Gloucester er ikke så smuk som Cheltenham, og er har generelt et dårligt rygte. Gloucester anses lidt som en "beskidt" by i forhold til Cheltenham. Jeg kan godt se hvad der menes, men man må også huske at Cheltenham er en meget smuk by. Umiddelbart ligner Gloucester bare en alm. by, hvis du spørger mig.

Efter lidt shopping (3 timer) trængte sulten sig på. Jeg drejede væk fra centrum og gågaderne for at finde et sted at spise. En lille lokal fish&chips-shop eventuelt? Men ak, jeg bevægede mig længere og længere væk, men intet mad.

Det begyndte at regne. Kombinationen af ømme fødder og knurrende mave gjorde det ikke bedre. Så jeg drejede ned af en vej, der skulle føre til en anden del af byen.

Miraklet skete!

Frokosten forsvandt så hurtigt at de 3 unger ved nabobordet gloede. Eller også var det undren over en stakkels pige der aldrig havde set junkfood, og derfor blev nød til at fotografere sin frokost?

Det er virkelig mystisk med vejret herovre. Det skifter mellem gråt regnvejr og forårs solskin konstant. Det kan være fra dag til dag - men det kan også være et spørgsmål om timer som her..

Jeg fik da også shoppet lidt. Øjenskygge palette fra 17 (3 pund)

Øjenskygge palette fra Sleek (6.5 pund)

Klar neglelak, glitterliner og lipgloss (med navnet: Sexy mother pucker)

.. og jeg kan informere alle om at, jeg ikke sulter herovre.. nærmere tværtimod!

Jeg har ikke fortalt til nogen at jeg skulle møde nogle nye mennesker i går (søndag). Jeg fandt en hjemmeside der hedder CitySocialising. Det handler i bund og grund om at mødes med mennesker man ikke kender, for at udvide sit sociale netværk. Der kan være mange grunde til at melde sig til: man er flyttet fra en anden by, man har kun venner fra arbejde og studie .. eller blot fordi man synes det er hyggeligt at møde nye mennesker. Der var arrangeret en aften for nye medlemmer i går, på en fancy vinbar i Cheltenham. Der tog jeg hen, og det var meget hyggeligt. Jeg fik snakket med nye mennesker, og bliver nu via facebook inviteret til lidt forskellige ting. Det er en smule bøvlet at bo hvor jeg gør. Der er 8 km til busstoppet, derfra kan man tage en bus (25 minutter) til Cheltenham. Jeg har ikke noget imod at tage bussen, men det er upraktisk at automatisk gå udfra at Tim eller Sarah er der til at give et lift til bussen. Udover det er jeg meget glad for at få startet et socialt liv - og det ser ud som om jeg skal i byen på lørdag! .. Så alt i alt går det hele jo godt. Bortset fra at jeg næppe får sparet nogle penge op mens jeg er her, hehe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar