A danish aupair in England: oktober 2011

Jeg fik ENDELIG købt mine Doc. Martens!! De er i hvidt lak - og er skinnende (selvom man ikke kan se det her)

Jeg har prøvet at tage mig sammen til at skrive, men der er ikke rigtig sket noget nyt siden sidst. Mormor Ana er kommet på besøg for at hjælpe med flytningen. Hun har taget Carolinas kusine med (som er blot 4 måneder ældre - ligesom Lærke og jeg!) Hele næste uge flytter Carolina og Ana lidt af gangen. Carolinas bror og søster kommer også og hjælper, og tager nogle ting med etc. Jeg skal bare passe mit job indtil fredag d.28. hvor vi flytter rigtigt ind. Så er der dømt forstæder!

Med hensyn til fremtiden og London er min plan nu: tage hjem til jul, få et arbejde og tjen nogle penge. Og så flytte til London 6-10 måneder efter. På den måde er der ikke noget jeg undlader. Den beslutning er jeg glad for! Men som sagt, man har et standpunkt til man tager et andet. Nu får vi se.
Der er jo pludselig ikke lang tid til. 2 måneder? Carolina er sat til planlagt kejsersnit d.28. november. Puha!

Vi skal flytte. Juan og Carolina har fundet et hus i Watford. Watford er en forstadsby, og derfor knapt en del af London området. Jeg er ret skræmt ved tanken om at have (endnu) sværere ved at komme ned i byen til mine venner. Carolina kunne godt se på mig at jeg panikkede lidt. Det er et fint hus med 3 soveværelser, så Juli og baby kan sove på eget værelse. Der er have og supermarkeder lige ved. Jeg var inde og google Watford, de har da en gågade, og der er tog til London, men ja. Vi flytter fredag d.28. Oktober, så det er der jo ikke lang tid til.

Den anden store beslutning, er min beslutning. Jeg kan mærke i min krop at jeg ikke er færdig med London, jeg kan mærke at denne her rejse ikke bør stoppe så brat. Og før i får kaffen (eller vodkaen) galt i halsen, så lad mig gøre det klart at, jeg ikke bestemmer om hvordan og hvorledes jeg får mulighed for at fortsætte med at bo i London. Det er op til skæbnen. Hvis jeg får et job i Julen, så må jeg fejre jul her. Hvis jeg får et job til næste sommer, så tager jeg tilbage til næste sommer. Og hvis jeg ikke kan få et job og et sted at bo, jamen så må jeg jo tage hjem.
Jeg er i et kæmpe dilemma, for det er på ingen måde en nem beslutning at tage. Herovre har jeg jo ikke min familie og min anden familie (I ved selv hvem I er!). Herovre er der ikke gratis uddannelse og ikke mindst, herovre er der ikke den store mulighed for mit drømmejob.
Men jeg kan mærke i mig selv at hvis jeg ikke lever min drøm nu, så gør jeg det aldrig. Før man får set sig om er man under uddannelse, gravid eller har købt en lejlighed. Hvis jeg reelt vil finde et job i London, så er det helt klart også nemmest at gøre det MENS jeg er i London.

Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Jeg har været grænsende til fortvivlet af at være splittet mellem 2 "hjem" - Men beslutningen har givet mig ro, og gåpåmod.

Nu håber jeg bare ikke at jeg får monster-tæsk fra jer derhjemme :)