Juliana vågnede kl. 6 i dag, det kunne jeg på ingen måde overskue. Det er ikke mig der sørger for at hun kommer ud af sin seng etc. Så jeg står først op, når jeg kan høre at hun er vågen og klar til morgenmad. Det plejer at være mellem 7 og halv 8. Jeg lagde mig til at sove igen, dog med en følelse af at jeg burde være vågen hvis Carolina og Juan var vågne. Jeg faldt i søvn, og vågnede senere af snakken i lejligheden. Jeg havde haft et mareridt og havde slet ikke lyst til at dagen skulle begynde. Mareridtet handlede i bund og grund om at Carolina og Juan ikke syntes jeg passede mit arbejde ordentligt, og jeg blev sat i en anden familie hvor jeg blev nødt til at lyve for at skjule hvor ulykkelig jeg var. Da jeg vågnede følte jeg mig meget sårbar og generelt.. trælst tilpas. Da jeg fortalte det til Carolina forsikrede hun mig om at de var meget glade for at have mig der, det er jo altid rart at høre.
Min tid her er præget af to ”ekstremer”. De er næsten præsenteret hver dag. Det ene ekstrem er når min stolthed bliver såret og jeg ikke føler jeg lever op til deres forventninger. Det kan være situationer hvor jeg f.eks. ikke kunne finde lægen, fordi Carolina ikke har været særlig præcis med sin vejvisning. Det er små tilfælde, hvor jeg føler at jeg ikke gør mit ”arbejde” godt nok. Jeg ved at det er kontrolmennesket og den sensitive der oplever disse ting, da de i virkeligheden er bagateller.
Den anden ekstrem er det idylliske familieliv. Det kan være når Carolina laver mad, og der blæser latin popmusik fra den bærbare, Juan danser rundt med Juliana der griner lykkeligt. Og jeg sidder midt i det hele, både som en del af familien men også som en indvolveret tilskuer. I disse øjeblikke fungerer det hele, og jeg er glad for at være her (hvilket jeg er så godt som hele tiden).
Det er en familie med meget kærlighed uden tvivl. Kærlighed til hinanden, livet og ikke mindst Juliana. Man kunne frygte at Juliana som førstefødte pige kunne blive forkælet, men jeg synes at Juan og Carolina er fantastiske forældre. De overdænger hende med kærlighed og ønsker at hun skal være glad. Men det betyder ikke at hun får lov at gøre som hun vil. Hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet og græder sine øjne ud, skal hun nok få at vide at det er der ingen grund til.
Det næste øjeblik fryder hun siger over at have fundet endnu en måde at få sine forældre og mig til at skraldgrine.
 |
| Søsters mand, Søster, mor/mormor og Carolina. |
 |
| Søster og Carolina med børn. |
Hvis jeg kigger helt konkret på mit liv lige nu, ser jeg mange grunde til at jeg kunne føle at jeg manglede noget. Mit sociale liv halter gevaldigt, både fordi at jeg intet internet har men også fordi at det eneste menneske jeg snakker med hver dag ikke kender ord. Sjovt nok føler jeg ikke at jeg mangler noget. Når jeg ”har taget fri” kl 17 og har lyst til at gøre noget alene, tager jeg som regel bussen sydpå, vestpå eller nordpå alt afhængig af hvad jeg skal. Jeg kan tage på biblioteket, eller i supermarkedet (jeg elsker at være i supermarkederne) eller tage på en bar med internet og drikke en drink med mig selv og facebook. På mit værelse skal der altid ryddes op, Juliana efterlader sig altid et spor af Jerusalems ødelæggelse, så skal jeg måske have vasket tøj eller tage et bad.. men som underholdning har jeg kun de bøger jeg låner på biblioteket. Jeg har lavet en bogliste, for at se hvor mange bøger jeg får slugt mens jeg er her. Tror jeg er oppe på 10 romaner efterhånden, et par makeupbøger og nogle tegneserier.
I weekenderne tager jeg indtil London, det tager ca. en time, hvilket ikke gør mig det store for jeg elsker at sidde og skue udover verden fra toppen af en dobbeltdækker. I London er der meget at se og jeg er slet, slet ikke færdig med at udforske byen. Jeg hører og læser konstant om nye områder der har hver sit at byde på, hvadend det er shopping, seightseeing eller bare generelt kultur. Shopping står højt på listen, det er min personlige motivation i hverdagen når livet er hårdt.
I det borough (sogn?) jeg bor i kaldet Croydon (på størrelse med Ålborg?) er der flere små high streets, men i centrum (15 min i bus) er der et stort shoppingcenter og en god stor gågade med den obligatoriske 3-etagers Primark. Hvis jeg ikke føler for at tage helt ned til London.
