Jeg havde egentlig planlagt et lidt "dybere" blogindlæg i går, men jeg var simpelthen for træt til at kunne samle mig. Derfor skriver jeg lidt tilføjende i dag. Når man kører så meget i bus som jeg gør, så kan man ikke undgå at gøre sig nogle tanker.
Da jeg sad og spiste frokost med Matilde, snakkede vi om hverdagen vs. weekenden. Når man har et fuldtidsarbejde, kan man meget let komme til at fokusere på weekenden. At man lever i weekenden og derimod kører på automatpilot på arbejdet. Sådan vil jeg ikke leve. Derfor har jeg besluttet mig for at stræbe efter, at huske, at leve i nuet. Hver dag prøver jeg at glæde mig over øjeblikket, i stedet for at kigge på klokken og tænke "3 timer endnu..". Jeg havde en rigtig dejlig dag med Juliana i går. Jeg kan mærke at, på trods af de ekstra timer, så er jeg meget mere afslappet i mit job. Det kommer sig af, at erfaring giver selvtillid.
Jeg er utrolig afhængig af kontrol og klokkeslet osv. Det prøver jeg at arbstrahere fra, og tage den lidt med ro.
På den måde kan jeg nyde mit arbejde, så er jeg gladere og det kan Juliana jo også mærke.
Den anden ting, er noget der egentlig gik op for mig for en måneds tid siden, inden jeg tog til Danmark. Noget som jeg har hørt flere gange, men aldrig sagt til mig selv og virkelig forstået meningen:
JEG ER STOLT AF MIG SELV!
Jeg har formået at opfylde min egen drøm og skabe et liv for mig selv i London. Jeg har overskredet mine egne grænser så mange gange og er blevet meget mere voksen. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg kan en masse, men at jeg har gjort dette! Alt hvad der er sket fra Church End til Cheltenham og til London. Jeg er stolt af mig selv. Det har ikke været nemt, og det er stadig ikke en dans på roser at bo med sit job og sin arbejdsgiver. Men jeg har gjort det - og jeg er stolt af mig selv. Endnu vigtigere: Jeg er glad og tilfreds!
Jeg fik en mail fra Morfar i går, som spurgte lidt ind til fremtiden. Puha. Nu er mange af mine venner og bekendte jo startet på universitetet. Jeg kan jo ikke gøre andet end at mærke efter i mig selv, hvad der er rigtigt for mig. Jeg er stadig glad for at "gå i skole", men jeg er i den grad også kreativ. Lige nu vil jeg allerhelst lave makeup - og allerhelst hos MAC cosmetics. Jeg tager hjem til jul, og så ved jeg ikke hvad der videre sker. Jeg har ingen penge, ingen opsparing og ingen plan. Men jeg har et sted at bo, familie og venner og jeg har ambitioner og drømme. Så skal det nok gå alt sammen. Men I skal nok ikke regne med at jeg bliver Advokat eller Læge er jeg bange for :)
