A danish aupair in England: september 2011

fredag den 30. september 2011

Da efteråret blev til sommer.

Kære venner, familie og andre læsere.
Jeg dør en langsom død i London. Ikke pga. arbejdet, ensomhed eller mangel på mad.

Nej, der er tale om vejret. Sidste weekend oplevede jeg at fryse hele 2 gange, på trods af at have jakke på.
Jeg frydede mig. Det er ikke sket siden februar at jeg har haft det koldt udenfor.
Men glæden skulle ikke vare ved. Onsdag blev det varmt og solrigt.

Fra onsdag til tirsdag i næste uge er der ikke en sky på himmelen, og temperaturen vil lege op omkring 28 grader. Hvis der er noget jeg ikke kan lide, så er det at svede. Lige nu sidder jeg på mit værelse, i næsten ingenting og sveder kraftigt. Det huer mig ikke.
Busserne bliver forvandlet til saunaer og jeg bliver forvandlet til en svedig klump der lugter af gnu.

Det er sindsygt at tænke på at det er oktober i morgen, men at vi i går havde op til 28 grader. Mange har været skuffet over sommeren, jeg har været skuffet over London. Byen der har ry for altid at være regnfuld, jeg har ikke set mange grå dage. Jeg savner at kunne gå med jakke!

PS: Jeg skal nok lige tage mig sammen og få smidt nogle billeder på næste blogindlæg.

tirsdag den 20. september 2011

SydCamden - NordLondon

Vi tager mindst 2 gange om ugen hele vejen ned til Camden hvor Carolina arbejder. her er billeder fra området:

Her kan Carolinas skole skimtes i baggrunden.

torsdag den 15. september 2011

Udpluk af hverdagen

HER BOR JEG!!

tirsdag den 13. september 2011

Lidt generelle tanker.

Jeg havde egentlig planlagt et lidt "dybere" blogindlæg i går, men jeg var simpelthen for træt til at kunne samle mig. Derfor skriver jeg lidt tilføjende i dag. Når man kører så meget i bus som jeg gør, så kan man ikke undgå at gøre sig nogle tanker.

Da jeg sad og spiste frokost med Matilde, snakkede vi om hverdagen vs. weekenden. Når man har et fuldtidsarbejde, kan man meget let komme til at fokusere på weekenden. At man lever i weekenden og derimod kører på automatpilot på arbejdet. Sådan vil jeg ikke leve. Derfor har jeg besluttet mig for at stræbe efter, at huske, at leve i nuet. Hver dag prøver jeg at glæde mig over øjeblikket, i stedet for at kigge på klokken og tænke "3 timer endnu..". Jeg havde en rigtig dejlig dag med Juliana i går. Jeg kan mærke at, på trods af de ekstra timer, så er jeg meget mere afslappet i mit job. Det kommer sig af, at erfaring giver selvtillid.
Jeg er utrolig afhængig af kontrol og klokkeslet osv. Det prøver jeg at arbstrahere fra, og tage den lidt med ro.
På den måde kan jeg nyde mit arbejde, så er jeg gladere og det kan Juliana jo også mærke.

Den anden ting, er noget der egentlig gik op for mig for en måneds tid siden, inden jeg tog til Danmark. Noget som jeg har hørt flere gange, men aldrig sagt til mig selv og virkelig forstået meningen:
JEG ER STOLT AF MIG SELV!

Jeg har formået at opfylde min egen drøm og skabe et liv for mig selv i London. Jeg har overskredet mine egne grænser så mange gange og er blevet meget mere voksen. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg kan en masse, men at jeg har gjort dette! Alt hvad der er sket fra Church End til Cheltenham og til London. Jeg er stolt af mig selv. Det har ikke været nemt, og det er stadig ikke en dans på roser at bo med sit job og sin arbejdsgiver. Men jeg har gjort det - og jeg er stolt af mig selv. Endnu vigtigere: Jeg er glad og tilfreds!

Jeg fik en mail fra Morfar i går, som spurgte lidt ind til fremtiden. Puha. Nu er mange af mine venner og bekendte jo startet på universitetet. Jeg kan jo ikke gøre andet end at mærke efter i mig selv, hvad der er rigtigt for mig. Jeg er stadig glad for at "gå i skole", men jeg er i den grad også kreativ. Lige nu vil jeg allerhelst lave makeup - og allerhelst hos MAC cosmetics. Jeg tager hjem til jul, og så ved jeg ikke hvad der videre sker. Jeg har ingen penge, ingen opsparing og ingen plan. Men jeg har et sted at bo, familie og venner og jeg har ambitioner og drømme. Så skal det nok gå alt sammen. Men I skal nok ikke regne med at jeg bliver Advokat eller Læge er jeg bange for :)

mandag den 12. september 2011

Weekenden

Fandt en perfekt læderjakke (selvom Louise havde været så sød at låne mig hendes). Denne her er mere biker-agtig, og jeg pønser på at sætte nogle nitter på kraven. Punker hvem mig?

Juliana har gået rundt i mine sko i flere dage. Jeg er overbevist om at hun har en skofetish. 'Klink klank' siger det - så ved man hun kommer ;)

På vej til Camden ligger denne butik. I bund og grund sælger de alt en mand kunne ønske sig for at ligne en kvinde. Til at understøtte dette er der dette kæmpe 80'er billede af en grim mand, der ligner en endnu grimmere kvinde haha!

Bare for at vise, at Juliana også kan smile. Faktisk er hun glad langt hen af vejen. Videoen er på hovedet, men sådan går det når man filmer i det format.

Min yndlingsbutik i nærheden. Supermarkedet Tesco. Kan vel sammenlignes med Netto. Denne er meget stor og er åben alle dage hele døgnet!!

Fredag aften tog jeg i Tesco, og prøvede at fange noget af stemningen. Mange butikker har åbent. Gaden består mest af afro-frisører, grønthandlere og små grillsteder der sælger "lokal" mad. Mennesker i SydLondon er i stor grad fra Jamaica og Karibien. Det betyder også at alle stederne bliver til sociale hængud steder om aftenen. Derfor er den en helt speciel følelse at gå ned af sådan en gade.

Bagsiden af en salgsvogn i Camden. Matilde sagde at den var gammel, og har været der før Amy døde. Hun boede jo i Camden. "Nothing stands between me and my Camden"

fredag den 9. september 2011

Jeg tror roligt jeg kan sige, at dette har været den hårdeste uge i mit liv. Ikke psykisk dog, jeg har været relativt glad og tilfreds hele ugen. Denne uge har blandt andet budt på ekspedition til London Centrum med Juliana (1 time i express bus) at blive vækket kl. 6 fordi Juli vågnede konstant og Carolina skulle gøre sig klar til arbejde, men også en måske tættere knytning til Juliana. I denne uge har jeg, groft sagt, arbejdet fra 7-7. Den eneste pause jeg har er Julianas middagslur som cirka er halvanden time.

Jeg kunne mærke det i min krop allerede første dag, men var også forberedt på det. Carolina og Juan har også haft en masse mellem ørerne og har været ligeså trætte som mig. Ikke desto mindre har vi formået at bevare den gode stemning i husstanden og hjælpe hinanden. Jeg har fået et reelt tak 2 gange i denne uge, og det betyder jo næsten mere end de ekstra penge jeg får (jeg sagde næsten - og det drejer sig kun om 25 pund)

Jeg nyder at have travlt og at være i gang, men derfor er det stadig hårdt kun at have 3 timer til eget forbrug om aftenen hvor man knapt orker et bad. Alligevel tog jeg ned til centrum på en bar hvor en flok venner skulle mødes til drinks i onsdags. Jeg er glad for at jeg gjorde det, på trods af ingen energi overhovedet. For som jeg sagde "Jeg kan være fuldstændig udkørt, eller jeg kan være fuldstændig udkørt og have et socialliv!".

Nu sidder jeg her fredag aften - klokken er halv ti. Jeg satser på at ligge på puden kl 22 uden problemer. Jeg orkede ikke at tage et bad eller ordne nogle af de andre ærinder jeg ikke har haft tid/energi til. I morgen skal jeg mødes med Matilde til frokost og shopping i Camden. Jeg sørger for at have ting at se frem til og ikke mindst også leve lidt for hverdagen. Mine dage er skam fyldt med sine små guldøjeblikke og jeg ved at der er en udløbsdato på alt, så måske handler det om at være til hele tiden. Også når man er ved at kollapse af udmattelse for 3. gang.

PS: Nu da der er stik til kameraet, planlægger jeg at vise nogle billeder fra de omkringliggende områder. Alle kan tage billede af Big Ben - men I har ikke set SydLondons kroge fra mit perspektiv endnu!