mandag den 12. december 2011

At vende hjem

Tegning til Matilde på hendes fødselsdag - inspireret af vores Camden <3

Jeg synes I skulle have lov at se mine lækre extensions!



I morgen er min sidste dag i England. Flyet letter onsdag morgen kl 7, hvilket sørger for at jeg er i Århus onsdag formiddag. I denne weekend har jeg taget afsked med de 2 piger der har betydet mest for mig i London: Jenny og Matilde. Jeg er blevet spurgt nogle gange om hvordan jeg har det med at forlade England/London. Sandt at sige glæder jeg mig bare til at komme hjem og have lidt ferie. Jeg kan ikke få det ind i mit hovede at jeg ikke kommer tilbage, det virker unaturligt. Ergo er jeg ikke den mindste smule trist, fordi det simpelthen ikke er gået op for mig på nogen måde. Carolina tog mig ud og spise på en indisk restaurant i går, hvilket var utrolig hyggeligt. Juan skulle have været med, men havde en forfærdelig masse arbejde. Jeg har haft det mest fantastiske eventyr her i England - og jeg tvivler på at jeg kan holde mig væk. Men i første omgang skal jeg bare hjem. Hjem til TV, familie, æbleskiver og venner .. I den rækkefølge haha!

mandag den 21. november 2011

Forresten..

Fik jeg sagt, at jeg spiser ret meget McDonalds mad på for tiden? Min lokale McDonalds har gratis trådløst internet sååå..

torsdag den 17. november 2011

BT, Watford og enden på en æra

Nu bor vi så i Watford i et nydeligt lille hus. Vi bor i et kvarter med nye huse og en masse gamle. Der er en skole, læge og et supermarked i nærheden. Vi bor i NordWatford hvilket vil sige, at alt det sjove (shopping, club'er og transport) foregår milevidt fra her hvor vi bor. Vi har ikke internet, men fik besøg af en ingeniør d. 28. oktober der skulle fixe internet, det blev ikke gjort færdigt og vi fik at vide, det ville blive afsluttet d.22.november. Der er en masse bøvl med BT (selskabet) og Carolina har brugt så meget tid på tfl. både for at få ordnet det (skide) internet og for at klage. Jeg tager Juliana med til en legegruppe i et fitnesscenter hver dag , og fordi det bliver mørkt tidligt føles dagene meget korte, da vi ikke går ud om eftermiddagen længere. Jobbet er stadig fint. Der er gået meget rutine i det, men jeg kan godt lide overblikket det er, at have et fast skema. Juliana kan stadig have sine hysteriske dage, men det bliver opvejet af at hun er på vej til at lære nye ord. Hun snakker ikke rigtig endnu, men arbejder sig frem.



Dette billede blev taget i weekenden, da Matilde og jeg spiste sund (Brune ris?!) frokost i Soho.. Som de fancy London-mennesker vi er! Her kan man også se hvor langt mit hår er blevet.
Lørdag aften var der så hygge hjemme hos Jenny. Hun har lige fået nyt job og var derfor lige så smadret som mig. Den stod på Xfactor (Det er såååå godt i UK-udgave) og chips. Alt i alt en dejlig veninde weekend. Så fik jeg også bestilt min flybillet hjem. Jeg rejser onsdag d. 14. december. Lander i Tirstrup kl 10. Det bliver dejligt med lidt "ferie" og jul hjemme.. Og så må jeg også hellere melde mig som arbejdsløs og alt det jazz suk. Det må vi se på til den tid. Indtil videre nyder jeg mine sidste 4 uger i London, de går jo hurtigt. Glæde rmig til at se jer alle sammen derhjemme! <3

torsdag den 20. oktober 2011

At opfylde drømme og lægger planer

Jeg fik ENDELIG købt mine Doc. Martens!! De er i hvidt lak - og er skinnende (selvom man ikke kan se det her)
Jeg har prøvet at tage mig sammen til at skrive, men der er ikke rigtig sket noget nyt siden sidst. Mormor Ana er kommet på besøg for at hjælpe med flytningen. Hun har taget Carolinas kusine med (som er blot 4 måneder ældre - ligesom Lærke og jeg!) Hele næste uge flytter Carolina og Ana lidt af gangen. Carolinas bror og søster kommer også og hjælper, og tager nogle ting med etc. Jeg skal bare passe mit job indtil fredag d.28. hvor vi flytter rigtigt ind. Så er der dømt forstæder!

Med hensyn til fremtiden og London er min plan nu: tage hjem til jul, få et arbejde og tjen nogle penge. Og så flytte til London 6-10 måneder efter. På den måde er der ikke noget jeg undlader. Den beslutning er jeg glad for! Men som sagt, man har et standpunkt til man tager et andet. Nu får vi se.
Der er jo pludselig ikke lang tid til. 2 måneder? Carolina er sat til planlagt kejsersnit d.28. november. Puha!

tirsdag den 4. oktober 2011

2 store beslutninger + billeder

Vi skal flytte. Juan og Carolina har fundet et hus i Watford. Watford er en forstadsby, og derfor knapt en del af London området. Jeg er ret skræmt ved tanken om at have (endnu) sværere ved at komme ned i byen til mine venner. Carolina kunne godt se på mig at jeg panikkede lidt. Det er et fint hus med 3 soveværelser, så Juli og baby kan sove på eget værelse. Der er have og supermarkeder lige ved. Jeg var inde og google Watford, de har da en gågade, og der er tog til London, men ja. Vi flytter fredag d.28. Oktober, så det er der jo ikke lang tid til.


Den anden store beslutning, er min beslutning. Jeg kan mærke i min krop at jeg ikke er færdig med London, jeg kan mærke at denne her rejse ikke bør stoppe så brat. Og før i får kaffen (eller vodkaen) galt i halsen, så lad mig gøre det klart at, jeg ikke bestemmer om hvordan og hvorledes jeg får mulighed for at fortsætte med at bo i London. Det er op til skæbnen. Hvis jeg får et job i Julen, så må jeg fejre jul her. Hvis jeg får et job til næste sommer, så tager jeg tilbage til næste sommer. Og hvis jeg ikke kan få et job og et sted at bo, jamen så må jeg jo tage hjem.
Jeg er i et kæmpe dilemma, for det er på ingen måde en nem beslutning at tage. Herovre har jeg jo ikke min familie og min anden familie (I ved selv hvem I er!). Herovre er der ikke gratis uddannelse og ikke mindst, herovre er der ikke den store mulighed for mit drømmejob.
Men jeg kan mærke i mig selv at hvis jeg ikke lever min drøm nu, så gør jeg det aldrig. Før man får set sig om er man under uddannelse, gravid eller har købt en lejlighed. Hvis jeg reelt vil finde et job i London, så er det helt klart også nemmest at gøre det MENS jeg er i London.

Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Jeg har været grænsende til fortvivlet af at være splittet mellem 2 "hjem" - Men beslutningen har givet mig ro, og gåpåmod.

Nu håber jeg bare ikke at jeg får monster-tæsk fra jer derhjemme :)

Blåt/sort hår og ingen rødder. Til gengæld er billedet virkelig utydeligt!

Underholdning i legegruppen inkl. Josephine Baker

Russel Square. I London er der masser af disse små parker, som man kan spise frokost i. Det er med til at gøre mindre grå.


Utilfreds Juliana leger model

Gade ved Euston - 'Anna'

30 grader


Søndagsfrokost i Hackney med Jenny.

Et smil i køkkenet.

fredag den 30. september 2011

Da efteråret blev til sommer.

Kære venner, familie og andre læsere.
Jeg dør en langsom død i London. Ikke pga. arbejdet, ensomhed eller mangel på mad.

Nej, der er tale om vejret. Sidste weekend oplevede jeg at fryse hele 2 gange, på trods af at have jakke på.
Jeg frydede mig. Det er ikke sket siden februar at jeg har haft det koldt udenfor.
Men glæden skulle ikke vare ved. Onsdag blev det varmt og solrigt.

Fra onsdag til tirsdag i næste uge er der ikke en sky på himmelen, og temperaturen vil lege op omkring 28 grader. Hvis der er noget jeg ikke kan lide, så er det at svede. Lige nu sidder jeg på mit værelse, i næsten ingenting og sveder kraftigt. Det huer mig ikke.
Busserne bliver forvandlet til saunaer og jeg bliver forvandlet til en svedig klump der lugter af gnu.

Det er sindsygt at tænke på at det er oktober i morgen, men at vi i går havde op til 28 grader. Mange har været skuffet over sommeren, jeg har været skuffet over London. Byen der har ry for altid at være regnfuld, jeg har ikke set mange grå dage. Jeg savner at kunne gå med jakke!


PS: Jeg skal nok lige tage mig sammen og få smidt nogle billeder på næste blogindlæg.

tirsdag den 20. september 2011

SydCamden - NordLondon

Vi tager mindst 2 gange om ugen hele vejen ned til Camden hvor Carolina arbejder. her er billeder fra området:







Her kan Carolinas skole skimtes i baggrunden.