Yay og nay

Det har undret mange at jeg ville være en aupair, da det er almen kendt at jeg ikke er specielt begejstret for børn. Nu befinder jeg mig i en husholdning med to børn på 10 og 11 år, samt en hund. Det har givet stof til eftertanke, og fået mig til at reflektere lidt over hvordan livet er med sådanne skabninger. Herunder følger en Yay/nay-liste.

BØRN Yay:
1) Det er nemt at imponere børn. Du kan for eksempel snakke til dem med åndssvage accenter eller fremmede sprog.
2) Børn siger deres ærlige mening og som regel sandheden (da de ofte er elendige til at lyve)
3) Børn ved godt at du ofte har ret alene af den grund, at du er ældre end dem.
4) Hvis du formår at få et barn til at elske dig grænseløst, er det noget af det største du vil opleve.
5) Børns fantasi har ingen begrænsninger og du kan lære meget af bare at snakke med et barn.

BØRN Nay:
1) De kan gennemskue dig hurtigt, og lægger ikke skjul på det hvis du ikke falder i deres smag.
2) De græder, råber, skændes og er meget afhængige af en voksen.
3) De forstår en del logik og ironi, men ikke alt.. Hvilket kan ende i nogle lettere frustrerende forklaringer.
4) De forstår ikke at vælge sine kampe. Hvis der er den mindste grund til at hidse sig op, gør de det.
5) På trods af at faste regler som sengetider og andre aftaler ikke ændrer sig, kan børn sagtens diskutere dem hver dag.

HUND Yay:
1) En hund vil aldrig dømme dig på dit udseende eller de ting du siger.
2) En hund vil altid putte med dig.
3) En hund har aldrig "en dårlig dag".
4) En hund forstår hvilket magtforhold der eksisterer i huset.
5) En hund er ikke kræsen.

HUND Nay:
1) En hund samler ikke sit lort op selv.
2) En hund børster ikke sine tænder, men insisterer alligevel på at ånde på dig så tæt på som muligt.
3) En hund forstår ikke farer og bliver let distraheret.
4) En hund forstår ikke dine argumenter.
5) En hund forstår ikke at stoppe mens legen er god.  

Yes!

Jeg blev vækket af min alarm, men slog den fra igen da det ikke var min dag at følge børnene i skole. Det gik op for mig kort tid efter at det ikke var min alarm, men derimod et opkald jeg havde blokeret. Ups!
Jeg ringede hurtigt op - og efter lidt forvirring fandt jeg ud af at jeg var blevet ringet op af en fyr der ville høre om jeg havde mulighed for en jobsamtale i dag. Jeg skyndte mig at sige ja. Firmaet hed blue arrows, og jeg kunne ikke huske at jeg havde ansøgt om et job hos dem.. men jeg har så også ansøgt 117 steder, og de falder lidt i et med hinanden efterhånden. Jeg tjekkede dem på nettet men blev ikke rigtig klogere. Jeg mødte Tim på en cafe inde i byen og fandt ud af at han arbejdede for et vikarbureau der mest gjorde i catering etc. Han virkede utrolig ivrig efter at få ansat nogle mennesker. Han arbejdede i Oxford, men skulle til at tage sig af deres samarbejdspartnere i Cheltenham. Efter at have snakket sammen en halv times tid hvor vi havde snakket frem og tilbage om jobbet accepterede jeg jobbet. Derefter skulle jeg fylde mange papirer ud. Alt fra mit foretrukne arbejde til en accept af regler omkring at arbejde med alkoholservering. Jeg har mit første job torsdag/fredag, og jeg tror Tim var meget taknemmelig for at have fundet en der kunne tage den "vagt". Torsdag/fredag skal jeg arbejde med frokost og køkkentjans hos et firma der laver badeværelser. Det skal nok blive fint. Jeg mangler at lave en bankkonto og skaffe en printer .. men ellers ser det ud som om jeg har et arbejde nu. Det er dog et meget flexibelt arbejde, hvilket betyder at jeg kan ikke regne med hvor meget jeg kommer til at arbejde eller hvad jeg kommer til at arbejde med.. Men det er vel også lidt spændende.. og hvis der ikke er nok arbejde, kan jeg nok kombinere det med noget andet! Anyways, har jeg nu et udgangspunkt! Og det giver lidt ro - og gør at Sara og jeg kan koordinere vores pligter pg planer lidt bedre!

Suit up!

Jeg har nu været til 2 jobinterviews og 1 tlf-interview. Telefoninterviewet var med Vodafone. Første del var et rollespil hvor jeg skulle sælge en rejse fra et fiktivt rejseselskab. Jeg var blevet sendt 6 siders materiale at bruge, og jeg havde studeret flittigt.. på trods af at jeg syntes det gik godt så fik jeg ikke nok point til at gå til 2. del af telefoninterviewet, og dermed slet ikke til et rigtig menneske-til-menneske interview. Udover det har jeg været til et interview på en pub/hotel lidt udenfor byen. Det var et lækkert sted og jeg ville gerne arbejde der, men transport er helt sikkert et problem, da den sidste bus kører kl 19 alle ugens dage.. Det sidste jobinterview var jeg til i dag. Det var på et meget flot (4-5 stjernet?) hotel tæt på hvor jeg bor, hvilket vil sige den rige del af byen. Til anledningen havde jeg været ude og købe en jakke og et par habitbukser (dog ikke matchende desværre). Jeg var ikke engang nervøs for interviewet, da jeg var overbevist om at jeg ikke ville få jobbet. Samtalen gik fint og ejeren af hotellet var en meget venlig og næsten charmerende mand, omen meget professionel. Han skulle have en masse mennesker til samtale, men ville ringe til mig i ugens løb. Nu må vi se. Jeg bliver ved med at søge arbejde. Har søgt 3 forskellige stilinger på den lokale McDonalds, intet er for småt!

Hvad dagene går med her ...

Ingen jobinterviews, men man skal da være lidt lækker når man deler sit CV ud alligevel! (PS: siden jeg kom til England har jeg fået bumser og knopper som en felipens-ramt teenager. Why God, Whyyy?)

Dette er mit liv (og forresten også mit værelse) Søger jobs og spiser lidt karameller. Jeg har efterhånden søgt en del jobs. Jeg har hørt fra 3. 2 af dem var afslag og så har jeg et tlf interview i morgen, hvor vi bl.a. skal lave et rollespil .. så de kan vurdere om de vil have mig til samtale. Puha!

Nå ja, fik jeg nævnt at skoleeleverne går forbi mit vindue på vej hjem? Denne gruppe drenge (16-17år?) krydser min vej hver dag.. det er da lidt hyggeligt!

Yay! Ps: Jeg har kun 100 kr tilbage .. er ved at blive lidt desperat argh!

Afsked og en ny begyndelse

I dag flyttede jeg alt mit junk til mit nye hjem i Cheltenham. Det betyder samtidigt at jeg siger farvel til Aileen, Martin og Cheltenham. De synes dog ikke jeg kunne tage afsted uden at have set Bristols varemærke: the Bristol Suspension Bridge! Det har været den smukkeste forårsdag hvor en let sommerjakke næsten var for varm!

Udsigten fra broen er fantastisk - og man får en idé om hvor stor Bristol er, på trods af at den kun er den 8. største by i England.

Jeg har haft det så godt i Bristol. Martin og Aileen er nogle af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg har følt mig meget hjemme i deres selskab og nydt at have ro til mine tanker og planer.

Broen er placeret højt oppe over en stor slugt.

Martin fortalte mig at flere mennesker havde begået selvmord ved at hoppe udover broen - derfor var dette skilt placeret flere steder på broen.

Bagefter kørte vi ned på havnen, hvor vi fik en sandwich og en kop te. Jeg har drukket litervis af te i deres selskab! Michael (deres ældste søn) var på besøg og Rory joinede os også nede på havnen (tømmermænd havde forhindret ham i at stå op med os andre) .. Det var rigtig hyggeligt at sidde i solen ved havnen. Familien er ikke bleg for at drille hinanden, og det er dejligt at opleve at dansk og engelsk humor er meget ens! Nu er jeg så flyttet til Cheltenham sammen med Sarahs familie. Jeg har fået datterens gamle værelse. Det er lille og har ikke et spejl - men det er mit! Jeg søger fortsat arbejde .. Men i aften skal jeg ud og drikke en øl i byen, og GÅ hjem! Det glæder jeg mig til .. Jeg har efterhånden søgt arbejde en 10-12 steder.. Og regner med at jeg skal rundt med mit CV i byen mandag også. Nu får vi se!

Jeg flytter (hjem) til Cheltenham!

Jeg blev kontaktet på facebook af Sarah, som spurgte om jeg ville være interesseret i et aupairjob. Sarah mødte jeg hurtigt dengang jeg tog på fancy vinbar for at møde nye mennesker. Vi snakkede ikke forfærdeligt længe, men nok til at hun kunne danne sig et indtryk af mig heldigvis. Vi aftalte at jeg kunne komme og se tingene an, så alle mine ting er stadig i Bristol. Jeg tager til Bristol i morgen og så flytter jeg her til. Sarah bor i Tivoli (Ja, det hedder området) som ligger op af Montpellier. Montpellier er den fine del af Cheltenham. Det kan snildt sammenlignes med Marselisborg i Århus. Sarah bor i et lille rækkehus, så hun er på ingen måde rig. Hun er alenemor til 2 dejlige unger. Anya på 11 og Elliott på 10, derudover har de næsten lige anskaffet sig en Greyhound der hedder Daisy.. så ja, jeg skal nok til at lufte hund! Vi har ikke lavet en fast aftale endnu fordi jeg søger jobs. Hvis jeg får et job, vil jeg leje et værelse i huset billigt og blot stå til rådighed med lidt babysitting så Sarah kan få genetableret et socialt liv som hun selv siger! Hvis IKKE jeg får et arbejde, så kan jeg lave aupair arbejde i huset som inkluderer pasning af hund, rengøring og ansvar for madlavning og indkøb! Jeg er meget glad fordi jeg har forelsket mig lidt i Cheltenham, og nu har jeg mulighed for at bo i gåafstand fra byen. Sarah er virkelig sød og jeg er sikker på at der er en "højere" mening med at hun skulle hive fat i mig. Nu må vi se om jeg kan få skaffet mig et job, har givet mit CV i et supermarked og en café.

Beton-byen

Jeg kalder Bristol beton-SanFransisco. Byen består af bakker og beton. Jeg bor her på toppen af en af bakkerne.

Bristols nye shopping center.

MAC!!! (Og nej, de manglede ikke arbejdskraft *sad smiley*)

Er det mig, eller minder det her lidt om Paris?

Gyderne og markedshallerne er hemmelige skatte!

Jeg har ikke råd til at shoppe :(

Park allé i Bristol.

Det eneste grønne sted?

Studerende i bordeaux Doc. Martens :)

Campus plus bibliotek til venstre

Denmark street

Denmark street = Gold rush!

Amsterdam much?

Jeg har det stadig godt I Bristol. De foregående dage er gået med at skrive ansøgninger, CV og søger jobs. Jeg vil til Cheltenham. Jeg skal til samtale om et aupair-job og et makeup-job i næste uge. Alt i alt er jeg godt tilfreds og tilpas i huset.. men jeg har ikke lyst til at nasse på søde Aileen og Martins gæstfrihed mere end højst nødvendigt. Så må jeg på et hostel eller noget! Jeg er fortsat meget ved computeren - så I skal være velkomne til at skrive :)

Bristol

Jeg er nu ankommet til Bristol. Jeg bor hos Aileen, Martin og deres søn Rory. De er så gæstfrie og forstående for min situation. Jeg har det godt og føler mig meget hjemme. Jeg fik en mobil af Tim inden vi kørte hjemmefra og ekstra penge. Jeg ved ikke om det er pga. dårlig samvittighed, men jeg tog imod. I morgen tager jeg nok ned i Bristol centrum og kigger mig lidt omkring.

Min plan:

Få penge på mobil
Få bank-konto
Få national insurance number (for at betale skat etc.)
Skrive jobansøgninger
Få arbejde
Find lejlighed - eller flyt på hostel midlertidigt
OVERLEVE!!!!!

Men alt i alt er jeg ved godt mod. Snakkede med en sød (dansk!!) kvinde fra dansk KFUK i London, som gav mig nogle nyttige tips.. og sagde at man altid kunne ringe eller komme til dem. Det er jo rart. De kender også til ALLE tilfælde af aupair og dertilhørende familie.

Nu får vi se hvad der videre sker. Det var godt nok ikke en del af min plan, det her.

When life gives you lemons. Make lemonade.

Et nyt kapitel

Jeg er ked af at fortælle at jeg ikke længere arbejder for og bor hos Sara og Tim.
Vi havde en samtale i går, hvor Sara fortalte mig at Bethan havde betroet hende nogle ting.
Jeg vil ikke gå i detaljer - men der er tale om at jeg har overskredet Sara (og Bethans?) grænser.
Alt i alt er det både en fejl fra Sara og min side. Jeg har måske følt mig lidt for hjemme, og er blevet så glad for Bethan at jeg opfattede hende som en jævnaldrende. Hun er trods alt en meget moden pige.
Saras fejl har været ikke at gøre mig opmærksom på hvor deres grænser var. Det er svært for mig at vurdere af 2 grunde. For det første er jeg udefrakommende, for det andet er de en engelsk familie - MEN er åbensindet og relativ "liberal" familie ift. gennemsnittet.
Der er intet ondt blod og ingen bebrejdelse. Jeg gjorde det klart for dem, at jeg er meget ked af det. Jeg sætter en stor ære i at passe mit arbejde og håndtere det ansvar jeg er blevet givet. Derfor er dette lidt et knæk på min ære.

Hvad der skal ske videre..
Først skulle jeg foretage et valg. Om jeg ville blive og prøve lykken i en anden by, eller om jeg ville hjem (familien vil dække alle omkostninger). Efter at have snakket med Mor var det fuldstændig klart for mig, at jeg ikke er klar til at tage hjem. Jeg er ikke færdig med England, omend denne familie er færdig med mig.
Mors ven Clive (som er fra England) har venner i Bristol, som ikke er forfærdeligt langt herfra. Jeg har fået lov at bo der nogle dage, mens jeg prøver at få fod på situationen. Jeg vil finde et job og forhåbentlig et sted at bo. Man kan roligt sige at dette ændrer min plan ret drastisk - men det er nu engang sådan skæbnen vil have det.

Jeg har det fint - omend jeg er lidt trist og skuffet..

Jeg skriver så snart der er noget nyt!

Weekendens udskejelser.

Fredag aften blev brugt på et mindre kreativtv projekt: at dekorere min ipod med simili-sten. Ja, det tog mig da også hele aftenen men ganske hyggeligt. I går (lørdag) stod den så på bytur med tøserne fra CitySocialising (som hjemmesiden hedder). Vi startede på en meget fancy bar (posh, som briterne siger) hvor vi skulle mødes. Den var lille og fyldt med mennesker, og ingen garderobe. Så snart vi var fuldtallige (9-10 "piger") smuttede vi videre på en anden bar kaldet "ha ha bar". Her var der meget mere plads, og det lykkedes os at få et bord hvor man kunne trække vejret. Priserne var også lidt mere tålelige, men på ingen måde hvad jeg vil kategorisere som billige. Da vi havde været der et stykke tid, stavrede (ja stavrede!) vi ned på "the Boogie Lounge". Det viste sig at være ligeså tacky som navnet hentyder. Barpriserne var dog tålelige, men klientellet var lidt .. ehm.. specielle. Bartavlen fangede min opmærksomhed med ordet "Skittles". Til dem der ikke ved det, er Skittles små frugtpastiller i flotte farver. Jeg bestilte Skittles shot .. til de andres rædsel og til min morskab. De kom i forskellige farver og kan vel bedst beskrives som vodka med frugtsirup. Det var dog mere sukker end booze som jeg påpegede til nærmeste brite. Vi brugte toilettet og besluttede os at smutte et andet sted hen. Vi tog hen på en klub der hedder "Sub tone".. Umiddelbart lignede det et gammelt hostel, og toilettet lignede et skoletoilet. Det var et mystisk sted, men med mennesker på min alder og en fed stemning. Nedenunder var der 2 store rum/dansegulve med hver deres DJ og bar. Der var plads men stadig mange mennesker. 3 personer var blevet betalt for at sætte gang i dansegulvet med hiphop/break-dance. Det var meget fedt .. De andre piger kom og gik. Der var lidt kaos og jeg lod mig selv blive lidt væk og bare nyde stemningen og stedet. Omkring kl 2 besluttede jeg mig for at gå mens jeg stadig synes det var fedt. Jeg var træt og mine fødder var ømme. Jeg gik op til gågaden hvor jeg så et par stå med karakteristisk papirsposer, og jeg spurgte hvor de havde fået mad. 2 sek efter stod jeg foran Burger King. Det var prikken over i'et. Da jeg havde indtaget mit "måltid" på en bænk på gågaden, med et pars højlydte skænderi som underholdning, gik jeg ned og fangede en taxi som snakkede ivrigt på vej hjem (eller var det mig?) .. Vi fik os en hyggelig snak, og han var meget fascineret af at høre dansk. Da vi var ankommet til Church End rundede han prisen ned og jeg kom af med 30 pund for køreturen (300 kr ca.). Så smuttede jeg i seng - og i dag har jeg bare stenet film med Bethan.. Som sov længere end mig haha!

Forsmag på foråret

I dag bød vejret på skyfri himmel og strålende sol. Jeg gik med Tim ind til Tewkesbury, Det er en 50 minutters gåtur hvis man går over markerne. Jeg har i hvert fald fået min portion D vitamin i dag, og jeg glæder mig til at dagene med sol bliver mere stabile. Aaaaah :)

Den legendariske blåbær-muffin. Til dem der ikke ved det, er jeg fuldstændig pjattet med engelske blåbær muffins fordi konsistensen og smagen er anderledes end alle andre steder. De er simpelthen fantastiske. Uhm!

Et billede af mine fødder fredag aften til ære for Thomas, som ringede til mig torsdag!