Dagens uheld.

I dag har jeg passet Juliana 12 timer (hendes middagslur er min eneste pause) - det kommer ikke til at være standard så vidt jeg kan forstå, men Carolina og Juan skal jo lige i gang med at arbejde, så der kan den ene godt komme senere hjem end forventet.

I dag var Juliana og jeg på legepladsen. Vi havde gået rundt på græsset og hun ville bæres. I dét jeg bukker mig ned for at løfte hende høre jeg en en af de sidste lyde man ønsker at høre på en offentlig legeplads. "Riiiiiiiiiiitsch". "Det er løgn!" er min første tanke. Jeg mærke efter, den er god nok. Mine bukser er sprækket i sømmen bagi. En god lang flænge der giver frit udsyn til lår og trusser. Det skal siges at jeg til denne "specielle lejlighed" havde valgt at tage prikkede trusser på med en neon pink kant. "Why God, whyy?"

Jeg havde intet andet valg, end at hive bukserne så langt ned på hoften at hvis nogle skulle se noget, ville det være mine lår og ikke trusser. Jeg kom helskindet hjem - og håber at ingen så noget. Hvis de gjorde, er jeg da glad for at kunne støtte den offentlige underholdning i SydLondon. Jeez.

PS: Jeg har fået bestilt kabel til mit kamera, så der skulle gerne komme et billed-orgie i næste weekend! 

Yees. Den trænger vist lige til lidt nål og tråd.