fredag den 30. september 2011

Da efteråret blev til sommer.

Kære venner, familie og andre læsere.
Jeg dør en langsom død i London. Ikke pga. arbejdet, ensomhed eller mangel på mad.

Nej, der er tale om vejret. Sidste weekend oplevede jeg at fryse hele 2 gange, på trods af at have jakke på.
Jeg frydede mig. Det er ikke sket siden februar at jeg har haft det koldt udenfor.
Men glæden skulle ikke vare ved. Onsdag blev det varmt og solrigt.

Fra onsdag til tirsdag i næste uge er der ikke en sky på himmelen, og temperaturen vil lege op omkring 28 grader. Hvis der er noget jeg ikke kan lide, så er det at svede. Lige nu sidder jeg på mit værelse, i næsten ingenting og sveder kraftigt. Det huer mig ikke.
Busserne bliver forvandlet til saunaer og jeg bliver forvandlet til en svedig klump der lugter af gnu.

Det er sindsygt at tænke på at det er oktober i morgen, men at vi i går havde op til 28 grader. Mange har været skuffet over sommeren, jeg har været skuffet over London. Byen der har ry for altid at være regnfuld, jeg har ikke set mange grå dage. Jeg savner at kunne gå med jakke!


PS: Jeg skal nok lige tage mig sammen og få smidt nogle billeder på næste blogindlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar