onsdag den 13. juli 2011

Lidt mere om livet på Beulah Hill.

Jeg har sat mig ned for at blogge adskillige gange, men da jeg ikke har villet lave en intetsigende update har jeg ladet være. I øjeblikket bor vi en del mennesker i den lille lejlighed. Ana, Carolinas mor, har været her i 3-4 uger nu. Det er dejligt at have en bedstemor på besøg, men det er anstrengende ikke at kunne kommunikere ordentligt med hende, da hun taler spansk. Udover Ana, bor Pacho her også for tiden. Pacho er Juan's halvsøsters fætter, som er taget til England for at finde arbejde og et sted at bo. Han har fået fuldtidsarbejde, og vi ser ham derfor næsten aldrig. Carolinas bror Ricardo kommer også på besøg snart, i næste uge eller noget lignende. Det kunne blive stressende, men da jeg har mit eget værelse med lås på er det fint nok.

 Jeg er stadig utrolig glad for at være her. Jeg har et rigtig godt forhold til Carolina. Hun forstår at jeg kan have en dårlig dag, og hun gør ikke et stort nummer ud af hvis jeg laver fejl eller noget i den retning.
Det er en stor trøst for mig, da jeg kan have en tendens til at gøre et stort nummer ud af små ting.
Carolina synes det er dejligt at jeg har et socialt liv og opfordrer mig til at møde nye mennesker etc.
Derfor er det ikke uhørt at jeg tager en aften ned til London (halvanden time med bus) for at drikke en øl med en ven.

Lige nu glæder jeg mig meget til at komme hjem og se mine venner. Jeg savner også min familie og lellighed i Grønnegade.Det bliver dejligt med en sommerferie, afslapning og bare gøre hvad jeg vil når jeg vil.

Jeg har intet nyt at berette udover det. Alt er rimelig meget det samme. Livet går sin vante gang, og jeg også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar