To sider af samme dag

Det har været en dejlig weekend. Men da der ikke er sket meget hverken fredag eller i dag søndag, er det lørdag jeg vil fortælle om.

Lørdag formiddag tog jeg med familien i kirke. Juliana skulle velsignes. Det kan sammenlignes med en dåb med undtagelse af vandet. Jeg ville gerne med da jeg fik tilbudet, om end at der ikke var tale om noget stort arrangement. Juan Carlos og Carolina tilhører ”seventh day adventist church” hvilket jeg ikke ved hvad tilsvarende hedder på dansk. De går i kirke om lørdagen (sabbath kalder de dagen). Derudover beder de også bordbøn inden hvert måltid, hvilket jeg ikke deltager i, men pænt respekterer. I stedet takker jeg Carolina for maden når vi er færdige, det er skik hvor jeg kommer fra. Nå, tilbage til kirken.

Det var en almindeligt udseende kirke bygget af beigegule sten i midten af et kvarter af rækkehuse i Brixton. Det første der mødte mig da jeg kom ind i forlokalet til kirken var en samling børn (1-7 år) der sang en sang guidet af en ung pige. Sangens tekst gik noget i retning af ”Jesus elsker mig, Jesus elsker dig. Din fader og frelser Jesus Kristus” .Det giver altid stof til eftertanke når man træder ind i et nyt miljø på den måde. Så kan det jo være lige meget om det er et homo-miljo, politisk-miljø eller religiøst miljø. Det er spændende at undersøge indefra. Det var min mission at være inkognito, på trods af at vi var de eneste der ikke var sorte og at falde i et med massen derfor var ret svært. Flere mennesker kom over og hilste på familien, og også på mig. Så gik vi ind i selve kirken. For at komme ind i kirken skulle man hilse og giver hånd til 10 mennesker og ønske god Sabbath osv. Jeg begyndte at bekymre mig om at komme ud på det tidspunkt haha!

Kirken var hverken stor eller lille, og der sad grupper af 10-12 mennesker fordelt over bænkene i kirken. Ved hver gruppe stod en mand og prædikede, troede jeg. Carolina og jeg satte os ned bag en af grupperne. Carolina forklarede at dette var før selve gudstjenesten, det var ”bible studies”. ”Gruppearbejde” tilføjede jeg. Efter at manden var færdig med sin analyse af ugens bibelafsnit, bedte han samtlige i nærheden om at præsentere sig selv. Derefter bad han gruppen om at give en anden et knus, og det måtte ikke være nogle man kendte. Der gik kun et splitsekund så fik jeg knus af 3 sorte kvinder med store smil. I dette øjeblik gik det op for mig, at det kunne blive en smule grænseoverskridende. Jeg fik udover dagens program også en velkomstpakke jeg endnu ikke tør åbne. Den indeholder nogle papirer og et hæfte samt en kuglepen og et bibelvers. Under selve gudstjenesten som inkl. ”dåben” varede en 3 timer blev alle førstebesøgende bedt om at rejse sig op. So much for being inkognito! Vi blev budt velkommen. Under gudstjenesten blev der prædiket og sunget. Menighedens samtykkende svar kom fra forskellige retninger og nogle gange samstemmende ”Amen” eller ”Praise the lord”.

Under en af sangene begyndte en kvinde at råbe ”Amen” gentagne gange. Hendes stemme var tør som rasp og hæs. Ikke desto mindre blev hendes iver større og eskalerede i, at hun rystende (næsten vibrerende) med sine afrokrøller, bevægede sig rundt i midtergangen mens hun igen og igen gestikulerende tilkendegav sit ”Amen”. Jeg var ikke skuffet, dette var fantastisk underholdning om end lidt afbrydende for fællessangen. Carolina lænede sig ind til mig og sagde at det aldrig var sket før, det vidste sig også at kvinden var besøgende og ikke ”hørte til” denne kirke.

Dåben gik fint og jeg tog billeder, de fik også et diplom efterfølgende. Der var stor fælles frokost bagefter som man kunne deltage i hvis man havde lyst. Vi tog hjem i stedet, en af familiens venner fra kirken kom til frokost. Hun var en venezuelansk kvinde, og meget sød.

To sider af samme dag pt. 2

Jeg var fuldstændig smadret og tog mig derfor en god lang siesta. Jeg havde aftalt at mødes med Matilde fra internettet om aftenen i Camden. Vi mødtes kl. 20 og begyndte at kigge efter en pub eller en bar. Vi fandt omsider en med siddepladser der ikke viste aftenens fodboldkamp (Barcelona – Man. United, endte 3-1 til Barca) Vi slog os ned på en tagterrasse med udsigt over en del af Camden Markets udendørs område. Vi drak vores cider mens snakken og latteren flød. Det var dejligt at snakke dansk igen. Matilde studerer her i London, men er ellers fra Kbh. Vi snakkede om alt fra Århus vs. Kbh. til engelske fyre.

Vi tog derefter lidt længere væk fra centrum til Matildes ’hood’. Det viste sig hurtigt at hun både kendte dørmand og DJ på en lille mystisk, lummer pub der spillede James Brown i massevis.

Vi pendlede lidt mellem den lille pub og en bar med et live band, hvor de serverede Desperadoes som er en lys øl med en smule tequila i (som man heldigvis ikke kan smage!).

Det var en fantastisk dejlig aften, og på trods af lidt forvirring fra min side i London centrum med natbusser så kom jeg hjem til solopgang. I dag vågnede jeg med en gevaldig hovedpine, men stadig et smil på læben. Jeg har sms’et lidt med Matilde i dag, vi har planer om at ses snart igen.