Jeg blev vækket af min alarm, men slog den fra igen da det ikke var min dag at følge børnene i skole. Det gik op for mig kort tid efter at det ikke var min alarm, men derimod et opkald jeg havde blokeret. Ups!
Jeg ringede hurtigt op - og efter lidt forvirring fandt jeg ud af at jeg var blevet ringet op af en fyr der ville høre om jeg havde mulighed for en jobsamtale i dag. Jeg skyndte mig at sige ja. Firmaet hed blue arrows, og jeg kunne ikke huske at jeg havde ansøgt om et job hos dem.. men jeg har så også ansøgt 117 steder, og de falder lidt i et med hinanden efterhånden. Jeg tjekkede dem på nettet men blev ikke rigtig klogere. Jeg mødte Tim på en cafe inde i byen og fandt ud af at han arbejdede for et vikarbureau der mest gjorde i catering etc. Han virkede utrolig ivrig efter at få ansat nogle mennesker. Han arbejdede i Oxford, men skulle til at tage sig af deres samarbejdspartnere i Cheltenham. Efter at have snakket sammen en halv times tid hvor vi havde snakket frem og tilbage om jobbet accepterede jeg jobbet. Derefter skulle jeg fylde mange papirer ud. Alt fra mit foretrukne arbejde til en accept af regler omkring at arbejde med alkoholservering. Jeg har mit første job torsdag/fredag, og jeg tror Tim var meget taknemmelig for at have fundet en der kunne tage den "vagt". Torsdag/fredag skal jeg arbejde med frokost og køkkentjans hos et firma der laver badeværelser. Det skal nok blive fint. Jeg mangler at lave en bankkonto og skaffe en printer .. men ellers ser det ud som om jeg har et arbejde nu. Det er dog et meget flexibelt arbejde, hvilket betyder at jeg kan ikke regne med hvor meget jeg kommer til at arbejde eller hvad jeg kommer til at arbejde med.. Men det er vel også lidt spændende.. og hvis der ikke er nok arbejde, kan jeg nok kombinere det med noget andet! Anyways, har jeg nu et udgangspunkt! Og det giver lidt ro - og gør at Sara og jeg kan koordinere vores pligter pg planer lidt bedre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar