søndag den 6. marts 2011

Weekendens udskejelser.

Fredag aften blev brugt på et mindre kreativtv projekt: at dekorere min ipod med simili-sten. Ja, det tog mig da også hele aftenen men ganske hyggeligt. I går (lørdag) stod den så på bytur med tøserne fra CitySocialising (som hjemmesiden hedder). Vi startede på en meget fancy bar (posh, som briterne siger) hvor vi skulle mødes. Den var lille og fyldt med mennesker, og ingen garderobe. Så snart vi var fuldtallige (9-10 "piger") smuttede vi videre på en anden bar kaldet "ha ha bar". Her var der meget mere plads, og det lykkedes os at få et bord hvor man kunne trække vejret. Priserne var også lidt mere tålelige, men på ingen måde hvad jeg vil kategorisere som billige. Da vi havde været der et stykke tid, stavrede (ja stavrede!) vi ned på "the Boogie Lounge". Det viste sig at være ligeså tacky som navnet hentyder. Barpriserne var dog tålelige, men klientellet var lidt .. ehm.. specielle. Bartavlen fangede min opmærksomhed med ordet "Skittles". Til dem der ikke ved det, er Skittles små frugtpastiller i flotte farver. Jeg bestilte Skittles shot .. til de andres rædsel og til min morskab. De kom i forskellige farver og kan vel bedst beskrives som vodka med frugtsirup. Det var dog mere sukker end booze som jeg påpegede til nærmeste brite. Vi brugte toilettet og besluttede os at smutte et andet sted hen. Vi tog hen på en klub der hedder "Sub tone".. Umiddelbart lignede det et gammelt hostel, og toilettet lignede et skoletoilet. Det var et mystisk sted, men med mennesker på min alder og en fed stemning. Nedenunder var der 2 store rum/dansegulve med hver deres DJ og bar. Der var plads men stadig mange mennesker. 3 personer var blevet betalt for at sætte gang i dansegulvet med hiphop/break-dance. Det var meget fedt .. De andre piger kom og gik. Der var lidt kaos og jeg lod mig selv blive lidt væk og bare nyde stemningen og stedet. Omkring kl 2 besluttede jeg mig for at gå mens jeg stadig synes det var fedt. Jeg var træt og mine fødder var ømme. Jeg gik op til gågaden hvor jeg så et par stå med karakteristisk papirsposer, og jeg spurgte hvor de havde fået mad. 2 sek efter stod jeg foran Burger King. Det var prikken over i'et. Da jeg havde indtaget mit "måltid" på en bænk på gågaden, med et pars højlydte skænderi som underholdning, gik jeg ned og fangede en taxi som snakkede ivrigt på vej hjem (eller var det mig?) .. Vi fik os en hyggelig snak, og han var meget fascineret af at høre dansk. Da vi var ankommet til Church End rundede han prisen ned og jeg kom af med 30 pund for køreturen (300 kr ca.). Så smuttede jeg i seng - og i dag har jeg bare stenet film med Bethan.. Som sov længere end mig haha!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar