mandag den 14. marts 2011

Jeg flytter (hjem) til Cheltenham!

Jeg blev kontaktet på facebook af Sarah, som spurgte om jeg ville være interesseret i et aupairjob. Sarah mødte jeg hurtigt dengang jeg tog på fancy vinbar for at møde nye mennesker. Vi snakkede ikke forfærdeligt længe, men nok til at hun kunne danne sig et indtryk af mig heldigvis. Vi aftalte at jeg kunne komme og se tingene an, så alle mine ting er stadig i Bristol. Jeg tager til Bristol i morgen og så flytter jeg her til. Sarah bor i Tivoli (Ja, det hedder området) som ligger op af Montpellier. Montpellier er den fine del af Cheltenham. Det kan snildt sammenlignes med Marselisborg i Århus. Sarah bor i et lille rækkehus, så hun er på ingen måde rig. Hun er alenemor til 2 dejlige unger. Anya på 11 og Elliott på 10, derudover har de næsten lige anskaffet sig en Greyhound der hedder Daisy.. så ja, jeg skal nok til at lufte hund! Vi har ikke lavet en fast aftale endnu fordi jeg søger jobs. Hvis jeg får et job, vil jeg leje et værelse i huset billigt og blot stå til rådighed med lidt babysitting så Sarah kan få genetableret et socialt liv som hun selv siger! Hvis IKKE jeg får et arbejde, så kan jeg lave aupair arbejde i huset som inkluderer pasning af hund, rengøring og ansvar for madlavning og indkøb! Jeg er meget glad fordi jeg har forelsket mig lidt i Cheltenham, og nu har jeg mulighed for at bo i gåafstand fra byen. Sarah er virkelig sød og jeg er sikker på at der er en "højere" mening med at hun skulle hive fat i mig. Nu må vi se om jeg kan få skaffet mig et job, har givet mit CV i et supermarked og en café.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar